Klimax - totalleverandør af etiketter
Klimax A/S er en af Danmarks største producenter af selvklæbende etiketter, udstyr til påsætning, trådløs indsamling af data og tiltrykning af variabel information hos kunder. I europæisk sammenhæng er Klimax et middelstort firma i sin branche.
Virksomhedens mission er at sammensætte en produkt- og servicepallet, der hjælper kunderne med at ændre måden, hvorpå de i dag køber, indsamler, styrer, distribuerer og kommunikerer information og etiketter.
Klimax A/S er en fusion af tre etiketfirmaer i marts 2005. Fusionen var et resultat af den konsolidering, som forventes at fortsætte med tiltagende styrke de kommende 5-10 år. I løbet af 2005 blev fem produktionssteder reduceret til to i henholdvis Horsens og København med moderne produktionsapparat.
Fra at være en virksomhed, der leverer selvklæbende etiketter, har Klimax redefineret markedet. Klimax egentlige produkt er service. Klimax gør det let for kunderne at købe etiketter. Den fornemmeste opgave er at aflaste kunder med korrekturgodkendelser, lagerhold, prognoser, hurtige rettelser af etiketter, statistik og yde 100 % leveringssikkerhed for etiketter.
Et rent arbejdsmiljø er vigtigt for Klimax. Både af hensyn til medarbejderne og de mange fødevarerelaterede kunder. Miljøbelastende kemikalier og opløsningsmidler er erstattet af miljøvenlige produkter.
De største kunder findes inden for fødevarer, kosmetik, husholdning samt logistik og transport.
Strategi og fremtiden
Mål
• Omsætning på 300 millioner kr. årligt i 2010
• Produktion i flere lande
• Overskud før skat på 7-10% af omsætningen
Hvordan vækst
• Organisk vækst langsom, kostbar og risikabel
• Opkøb giver:
- adgang til nye markeder og kunder
- mulighed for at følge store kunder til udlandet
- lønsom vækst med mindre risiko end organisk vækst
|